I Krig og Fred 250 soldater er med i opklaringsbataljonen fra Garderhusarregimentet på Almegårds Kaserne. Mere end halvdelen af året er de hjemme i Danmark. Her bruges tiden på forberedelse til de forskellige aktioner. Den ene af kasernens to spejdereskadroner er en del af NATO´s umiddelbare reaktions styrke, IRF, og kan og skal dermed indsættes i krigs-aktioner. Den anden eskadron hører under FN, og kan dermed indsættes i fredsbevarende og humanitære operationer på mandat fra FN's Sikkerhedsråd. Derudover melder 35 konstabelelever sig til de bornholmske styrker. Menuen står ikke på wienerbrød og kaffe, når spejder-enhederne fra Almegårds Kaserne er herhjemme. De tilbringer mere tid i Danmark end i udlandet og når de ikke er i aktion, står den på krigsøvelser, øve sig i at skyde og fysisk træning. Sergent Martin Thuesen beskriver en typisk uge i fredstid. Overkonstabel Kim Søder fortæller om vanskeligheder med at kombinere privatliv og soldaterliv.
Missioner er hårdt for privatlivet Næsten 100 mand fra Almegårds Kaserne skal til Kosovo til august. For flere af soldaterne bliver det første gang, de skal udstationeres, efter aktionen til Afghanistan gik i vasken, siger Spejdereskadronernes chef, Oberstløjtnant Kaare Pedersen. - De skal være væk i seks måneder og indgå i den danske Bataljon i Kosovo, siger Kaare Pedersen. I forvejen er 40 bornholmske soldater med i NATOs fredsbevarende styrke i Makedonien, og hvis de som ventet skal afløses af andre bornholmere kommer alle soldater i aktion i år. Det betyder, at kasernen er tæt på at være ubemandet, fordi aktionerne næsten står i kø. Tilbage er konstabel-elever og nogle få soldater. Koner, kærester og venner kan have svært ved at forstå, at soldaterne melder sig frivilligt til enheden og dermed til aktioner i udlandet. Mangler udstyr Det giver problemer, at noget af spejdereskadronernes udstyr er ovre, mens de selv er placeret på Almegårds Kaserne i Rønne. Det er noget soldaterne kan mærke, da de for eksempel gjorde sig klar til aktion i Afghanistan, siger overkonstabel af første grad, Ole Jensen. - Der mangler nogle ting, og der går lang tid før vi får, men hvad man kan gøre ved det, ved jeg ikke, siger han. Spejdernes chef, Oberstløjtnant, Kaare Pedersen siger, at det også har fordele: - Vi har ikke alt på Bornholm, og vi arbejder på, at det heller ikke kommer til det. En aktion kommer med kort varsel, og den opgave kan vi ikke løse alene. Den tid andre bruger på at finde og pakke udstyret, kan spejderne bruge sammen med familien inden de skal afsted, og det foretrækker jeg, siger han. Der arbejdes på at flytte mere af spejdereskad-ronernes udstyr fra Almegårds Kaserne til en kaserne ovre, selv om det underminerer Bornholms Værns fremtid. Samtidig forsøger man, at opretholde to ligeværdige spejder-eskadroner - hør mere om problemerne med udstyret.		Oberstløjtnant Kaare Pedersen beskriver tre slags soldater. Overkonstabel af første grad Ole Jensen. Almegårds Kaserne. Eventyrlysten trækker unge til Det bliver sværere at få et normalt familieliv til at passe med tjenesten i spejdereskadronerne på Almegårds Kaserne. Derfor bliver der flere unge i enhederne, og færre ældre med lokal tilknytning. Bataljonschef, Oberstløjtnant Kaare Pedersen siger, at der i dag er en blanding, men i dag har de unge nemmere ved at honorere kravene til soldater-livet i spejder-enhederne. Hør hans præsentation af de tre slags soldater, som i dag er med, og mød en af dem, der har meldt sig for netop at komme til udlandet. Lukningstrussel hænger i luften Trods stor succes er der meget, der taler for at spejdereskadronernes 250 soldater på Almegårds Kaserne vil være bedre placeret på en anden kaserne ovre, og dermed er kasernens fremtid alvorligt truet.     Næste forsvarsforlig løber fra 2004, og det endelige skridt mod en lukning synes at have gode vilkår. Det ville være lettere at rekruttere værnepligtige, der vil være en nemmere adgang til øvelsesplads og der arbejdes i forvejen på, at mere af materiellet skal være ovre, selv om halvdelen af styrken er på 7 dages varsel.     Endelig er de fleste, der i dag søger ind, unge ovrefra med eventyrlyst, og dermed svinder andelen med lokal tilknytning, der i dag er på 40 procent. Bataljonschef, Kaare Pedersen er opmærksom på, at det kan underminere kasernens fremtid på Bornholm.