En stor del af de Bornholmske helleristninger
er blev beskrevet af to energiske sønder jyder, begge arbejdede
ivrigt med at registere mange af de bornholmske fortidsminder.
J.A.Jørgensen(1840-1908) var lærer ved Ibsker Nordre Skole
1864-1902 og bestyrer af Bornholms Museum 1893-1908, han fandt mere
end 100 skålsten og sikrede mange af felterne gennem at overbevise
lodsejerne om at helleristninger burde bevares for eftertiden.
Lorentz Petersen(1839-1904)
var lærer ved Østre Skole i Østermarie 1862-1875 og
førstelærer i Allinge 1876-1904. Han interesserede sig især
for runesten, men efter at de første skibsristninger blev fundet
i 1884 ved brogård, skrev han også artikler om helleristningerne
i de bornholmske dagblade. Petersen skal have efterladt sig et fuldstændigt
manuskript over helleristninger og runesten på bornholm. det blev
genfundet i 1946 på Allinge skole men det er forsvundet igen.
- - - /// - - -
De første fund blev indberettett i 1876 af lærer Jørgensen,
han indberettede 4 skålsten.
I 1878 indberettedes yderlig 39 skålsten, heraf var ikke mindre
end 30 lokaliteter fra Nylars. Inden for et begrænset område
mellem Båsegård, Tingfogedgård, Brunsgård og
Strandbygårdene fandtes 22 helleristninger, heri blandt det første
hjulkors og figurristninger ved lille Strandbygård, lærer
Jørgensen sørgede for at halv delen af felterne blev tegnet.
Lærer Jørgensen havde på flere af skålstene
ment set konture af en skibsristning. men det var først i 1884
at sikre skibsbillerde blev erkendt. Det var på en klippe nær
Blåholt Hus på Brogårds jord i Olsker. Det blev fundet
af en svensk smed Per Lenander der arbejde i det nærliggende stenværk
ved knægten. I løbet af efteråret blev der også
fundet skibsristninger på 2 klippepartier ved madsebakke. Overlærer
Lorentz peteresen blev straks orienteret og indberettede straks fundet
til nationalmusset, trods lærer petersen forsøg på
at frede stedet og et forsøg på en aftale med stenhuggene
om at udkløve figurerne for et beløb på 20-25 kr
, blev feltet alligevel sprængt og ødelagt i 1885, feltet
går under navnet Allinge I.
Allinge I der blev sprængt i 1885
Desværre røg der et antal
helleristninger med i købet.
Vi kender til mindst tre større helleristninger med skibe, som
blev sprængt i årene mellem 1885 og 1902. Det er næsten
givet, at flere ristninger er forsvundet uden nogen sinde at blive opdaget.
To lokaliteter findes der tegninger af, begge lå tæt ved
Madsebakke
Klik på tegningerne for at åbne dem i nyt vindue
Bornholms eneste tydelige ristning af et menneske fandtes indtil 1885
på en klippe kun 100 m sydøst for Madsebakke. Den fine
tegning blev udført af Skolelærer L. Petersen fra Allinge,
som var en energisk amatørarkæolog på sin tid.
Petersen havde sendt en beretning til Nationalmuset i 1884, og museet
nåede faktisk at besigtige stedet. Dengang var fortidsminder ikke
automatisk fredede, så Nationalmuseet tilbød erstatning
till ejeren for at få klippen beskyttet. Ejeren var ikke tilfreds
med tilbuddet - måske var klippen mere værd som råstof.
En anden klippe nær madsebakke rummede 11 skibe
En tredje helleristning med "meget dybt indhugne skibe" lå
ved Lundegård "4000 alen syd for Allinge". Det skiver
L. Petersen i et brev til Nationalmuseet i 1902. Han vedlagde en tegning
som desværre er forsvundet. Ristningens skæbne er ukendt,
men mange stenbrud findes i området